Indkøbslisten er en funktion af de opskrifter der er valgt i madplanen samt eventuelle manuelle varer, som er tilføjet af brugere.
En indkøbsliste kunne se således ud, når en madplan er lavet:

Denne liste er tænkt som “værktøjet i supermarkedet”, og er derfor sorteret per kategori som angivet i indstillingerne. Indkøbslisten er i og for sig simpel nok, men der er lige et par punkter, der er rare at vide, når du begynder:
- Når du ‘tapper’ en linje i listen bliver den markeret som ‘købt’, og forsvinder fra listen – den er ikke helt væk endnu, se nedenfor under indkøbsliste indstillinger
- Kun Premium abonnement: Ikonet med en indkøbsvogn og et plus tillader tilføjelse af varer til indkøbslisten, se nedenfor
Indkøbslisten har nogle indstillinger/filtre, som kan tilgås via ikonet med de tre vandrette streger. Dette åbner denne pop-up skærm:

- Behold varer: når dette er slået til, forbliver varer, der egentlig er købt, på listen, men man kan se at de er købt via symboler.
- Flad liste: hvis dette er slået til, vil varer der skal købes flere gange, f. eks. fordi den indgår i flere opskrifter, ikke bliver grupperet sammen.
- Kun fra opskrifter: vis kun varer der indgår i madplanen (altså ikke manuelle varer fra brugere).
- Kun fra bruger: vis kun varer, der er manuelt tilføjet af brugere (altså ikke varer, der kommer fra madplanen).
- Maks dato: Vis kun varer til og med denne dato. Giver mest mening for varer, der kommer fra madplanen, og kan være en hjælp, hvis man har en meget stor indkøbsliste, og ikke vil indkøbe varer for tidligt, f. eks. i forhold til holdbarhed.
Kun Premium
Som nævnt kan man tilføje varer via ikonet med et plus på. Dette åbner den manuelle tilføjelse:

Her kan man søge varer frem fra vare kataloget, ligesom man kan se seneste varer man har tilføjet for hurtig adgang til gentagne indkøb.
Når man er tilfreds med vare, antal og enhed, trykker man på ‘Tilføj’, og varen lægges til indkøbslisten. Man kan altid på listen se hvem, der har tilføjet hvad.
Hvis varen ikke kan findes, kan den tilføjes via ikonet med ‘indkøbspose med plus’, som tillader tilføjelse af nye varer. Her vil den allerede indtastede søge-tekst blive brugt som forslag til vare navn, hvorfor det kan være nyttigt at søge på det fulde vare navn.
Bemærk
Varer, der tilføjes på denne måde, vil umiddelbart kun være tilgængelige for brugeren/gruppen/familien.
Hvis man benytter Bruger tilstand kan varen, hvis det bedømmes at den har generel anvendelse, blive ‘forfremmet’ til en vare, som alle brugere kan se.